Corona krisen

Møn, Klintholm Havn Søndag den 26. April 2020 Et fortællingsbrev til min hjemmeside. Kære alle og ikke mindst mine kolleger, der er handicappede som jeg selv. Til de af Jer som ikke kender mig, er jeg blind, CP’er (tidligere benævnt spastiker) og kørestolsbruger. Min mor var meget opdragelsesskrap ved mig. Det vil sige at jeg som helt blind og på trods af min spasticitet, så skulle jeg selv dreje et nummer på telefonen, så jeg ku komme i kontakt med omverdenen. Jeg skulle også beslutte hvordan jeg ku tænke mig at opleve mit liv i form af, at læse lydbøger, høre musik i radioen, på kassettebånd og langt senere på cd mv. Da jeg var 14 år gammel, begyndte jeg at lege med min plejebror Mortens hjemmecomputer. Til jul og sommer, i 5 år, besøgte jeg mine forældre og søskende i Arsuk i sydvest Grønland. Det var på ingen måde kørestolsvenligt. Det var meget strabaserende! Det gjorde at jeg selv i Grønland, som er fremmedartet for danskere, stadigvæk i mange perioder måtte høre musik via kassettebånd og læse lydbøger. Radio i Arsuk var svær at høre, fordi det kun kunne høres på mellembølge, med enormt meget atmosfærisk støj. Dette gjorde at jeg nu idag kan læse lydbøger, høre podcast på computeren, se Matador på dvd med synstolkning – altsammen færdigheder jeg har lært mig selv fordi jeg var nysgerrig. Kære venner – selvfølgelig er det træls ikke at kunne komme til koncert mv. under corona krisen som den er ligenu, men jeg keder mig aldrig. Blir det ikke corona vi kommer til at opleve som krise, kommer der mange andre kriser gennem fremtiden, hvor samfundet måske lukker ned i perioder. Vi skal ikke bare stå sammen i corona krisen, men sålænge vi er til. Det betyder også, at de mennesker som keder sig, hvadenten de er handicappede eller ej, må finde på noget de kan selv, i de situationer de er i – til hver en tid. Folk som har et udviklingshandicap,. som ikke kan dette, er naturligvis undtagede herfra, men handicappede som ikke er udviklingshandicappede eller raske som Hr og Fru Danmark som bare keder sig, I har fandme bare at tage Jer sammen og finde på – selv! Kærlig hilsen Allan .